Familieforhold i Ghana

Efter nu at have været i Ghana i 9 uger har jeg haft god tid til at finde ud af familieforholdene. Lige da vi ankom var det meget indviklet, alle jævnaldrene var søstre eller brødre, folk der var ældre var grandma, grandpa (bedsteforældre), børn var, ja, børn og hvis man selv hører til den lidt ældre generation er små børn børnebørn. Derfor kunne vi ikke finde ud af hvordan det hang sammen i vores familie, for med alle de titler vi havde hørt bare den første uge, fandt vi ud af det ville være en kæmpe familie hvis det passede. Derfor fandt vi ud af det var bare noget man kalder venner man er nære til. Familieforholdene er nemlig slet ikke så tæt knyttet som man går og tror, det er hvert fald ikke lige som i Danmark. Der er ikke det samme kærlighedsforhold mellem forældre og børn, og respekt er ikke gensidig, børnene skal have respekt for deres forældre, men forældre har ikke (nogle tilfælde slet ikke) gensidig respekt. Man lytter heller ikke til hinanden, på samme måde som, hvert fald jeg er vant til. Børn er forældrenes vej til overlevelse, og allerede fra start er børnene deres forældres forlængede arm, gør det, hjælp mig med det, do that, do this, den hører vi tit. Når det kommer til familien længere ude er det ikke nogen man ser ofte, dog bliver hele den pukkelryggede inviteret med, når der skal være stor fest som bryllupper eller begravelse, men mere ses man heller ikke, og ofte bliver der kun sendt en repræsentant fra familien, f.eks. da der var bryllup ved mor-Kates fætter var det kun hende der tog af sted, og nu er der begravelse i far-Freds familie og så er det kun ham der er af sted, det kan selvfølgelig være svært, hvis det er længere afstanden, men det er mest normalt at gøre det sådan. Også bare den nærmeste familie ser man heller ikke ofte, nu bor vi dog lige op og ned af grandma (Kates mor) men har hun familie gæster på besøg kommer man ikke lige og hilser. Eller da far Fred havde fødselsdag var kun 2 ud af 5 børn hjemme, det kan da glippe at man skal noget andet, men de to piger der bor i henholdsvis Cape Coast og Kumasi kom ikke hjem, og det var oveni købet en søndag. Men man fejrer heller ikke familien på samme måde. Det er lidt svært for mig at forholde mig til, for elsker min familie og ville ønske jeg kunne se dem noget mere end jeg gør. Og den gensidig respekt har jeg altid været vant til, dog er der lidt mere den ene vej end den anden, men det er jo bare sådan det altid har været så at komme herned hvor der intet er den anden vej er svært for mig at forholde mig til.

Dette er baseret på hvordan jeg har set familieforholdene især i vores familie, men også ved at have iagttaget andre familier og efter hvad jeg har hørt.

Og alligevel elsker jeg min ghanesiske familie, ville ikke vaere foruden den oplevelse :D

Transportformer i Ghana

Efter 2 maaneder i det ganske land Ghana har jeg efterhaanden proevet lidt af hvert. Vil her proeve at beskrive nogle af de former hvorpaa man kan komme frem og tilbage i det her land.

Foerst af alt er biler et stort privilegium at have, saa ikke mange privatpersoner her i landet ejer en bil, og de der saa goer har som regel flere af slagsen. Andre der ejer en bil er taxachauffoerene og dem er der mange af her. De ejer (saavidt vi har fundet ud af) selv deres biler, og koerer ikke for noget firma, derfor er det ogsaa til deres eget ansvar at passe og pleje deres koeretoejer, og en taxa i Ghana behoever ikke noedvendigvis at vaere ny, nej de fleste er af aeldre, meget aeldre dato,dvs. gamle og udtjente biler fra resten af verden kan nemt ende her og leve et par aar eller ti mere. Man skal ikke goere meget for at faa fat i en taxa, ikke noget med ventetid, man stiller sig blot op til vejen og laver et lille haandtegn. Tema hvor vi bor er delt ind i communities og 1 til 5 er de mest anvendte, saa det er fingrene 1 til 5 man viser, alt efter hvilken community man skal til. Ellers laver man bare et eller andet. Der findes baade "shared" eller "drop-in" shared er fast pris og fast rute og drop-in kan koere dig hvorhen det skulle vaere, og er en shared tom naar du stopper den, kan den nemt skifte til en drop-in, bare du betaler for det. Naar de saa selv ejer og koerer deres taxaer betyder det ogsaa at de selv kan bastemme arbejdstider og arbejdstilstand. Saa da vi skulle ned fra et bjerg en dag, koerte vi med en chauffoer, lidt sloeret, men er alle ikke det her i landet, men da vi pludselig saa vores liv pasere paa ganske faa sekunder og derefter hoerer et bump og man sidder halvt under et autovaern er det ikke laengere sjovt, slet ikke naar der 20 meter foer og efter netop ikke var autovaern. Vi var vildt chokerede, chauffoeren bakkede dog ud og koerte igen, men da bilen pludselig begyndte at ryge var det paa tide at komme ud, vi naegtede da at betale ham, saa den nye taxachauffoer vi fik maatte dele sin loen med ham med en smadret bil, som han sagde den nye chaffoer, det var jo ikke hans skyld, vi skulle tilgive ham og taenkte paa Gud, NEJ om der var noget vi ikke skulle.

En anden form for transport er med en trotro, en slags minibus, eller det vil sige en Toyota Hiace hvor der er stoppet op til 12 saeder ind bagi. Her gaelder det om at komme som en at de foerste saa man ikke faar et af de elendige klapsaeder, men masske en vinduesplads hvor vinduet ovenikoebet ogsaa kan aabnes. Selvom der ikke er meget plads tilovers naar der bliver stoppet 12 mennesker (nogle ghanesiske damer fylder ogsaa godt til) og saa en "made" (pengeopkraever), paa skoedet af sidst ankomne, saa kan der stadig vaere en masse bagage ogsaa, der er ikke noget der hedder bagagerum saa det er noget med at det skal vaere under saederne eller paa skoedet. Vi har oplevet at skulle koere godt 2 timer i en trotro og ikke nok med vi havde, 4 piger, vores store rygsaekke, saa have vi ogsaa fem 20 liters dunke, en kurv med noget fiskelugtende (hoejst sansyndlig doede fisk) en anden tom kurv, nogle andre beholdere og saa da ogsaa lige en levende ged, alt kan transporteres med trotro, isaar i et land hvor dyrevelfaerd ikke er et kendt ord. Disse trotroer koerer fra bestemte trotro-stationer og de koerer ikke fra stationen foer de er fyldte, saa der er ikke noget der hedder afgangstidspunkt, det er naar sidste mand har sat sig. Det betyder ogsaa man kan komme til at vente, vi har dog vaeret heldige kun at vente mellem 2-30 min., men en enkelt gang blev det over godt en times venten.

Bus er ogsaa en mulighed, her gaelder det samme, bestemte stationer og afgang naar bussen er fyldt, og det kan altsaa betyde meget fyldt, ikke kun med mennesker, men med alt hvad hjertet begaerer. Efter at bussen var blevet fyldt med mennesker kom ogsaa lige 15 kaempe saekke med loeg, et koeleskab, 3 blaesere (dog stadig i kasser) en kurv tomater, en frygtelig masse plantains (kogebananer) og ja, alverdens ugenkendelige ting, det blev ellers sjovt at skulle ud i tissepausen her, det blev en balancegang paa de mange saekke og en forhindringsbane op og ned mellem saederne. Og ikke nok med at vi var meget forsigtige med ikke at oedelaegge noget sad der ellers noget af en matrone paa 3 saeder og skulle bestemme og holde oeje med alle de ting, saa hvergang vi gjorde den mindste bevaegelse, kiggede hun med oejne, der naesten kunne draebe, paa os og saa vidste man godt man godt bare kunne blive siddende.

Der findes ogsaa "luksus"-busser, ja her er det luksus, i Danmark er det en almindelig standard bus. Men her er der altsaa benplads, og for lidt ekstra kan man betale sig fra at ens taske kommer i bagagerummet og ligge, og er man heldig er der blaeserer og maaske aircondition, men er den taendt skal man huske en ekstra troejen. Prisen paa disse busser er dog en noget anden. Ca. 10 gange saa meget som de andre.
Naar man saa har fundet det koeretoej man vil med er der ikke noget der hedder seler, fartbegraensning, overhaling forbudt i sving og paa bakker, holde for roedtlys, nej der er stort ingen regler, og kan man ikke komme hurtig nok frem bliver ogsaa dythornet gevaldigt brugt. Airbags er der squ nok heller ikke, saa det er bare BAD LUCK !!

Men vi overlever, filosofien hernede er at Gud og Jesus er med dig. Det kan man se paa de mange klistermaerker de tilklistrer deres biler med, der staar de maerkeligste ting om Gud og Jesus og det vaerste af det hele, de tror paa det hernede..

Savner nu min egen lille bil og de danske veje hvor der da i det mindste er nogle regler man kan forstaa.

Vejene i Ghana, som de ser ud for det meste, eller ogsaa hullede asfaltveje

En Trotro fra bagerste raekke, og denne er ikke engang helt stoppet

Ud af vinduet, alt kan koebes gennem vinduet paa en ventende trotro, det er vildt, man behoever ikke gaa paa markedet for at handle, det kan goers her.

Denne her, som skulle forestille at vaere en trotro, kunne vi saa vaere 22 voksne og 5 boern i, paa vej hjem fra en meget lille landsby, men endnu en oplevelse der er vaerd at huske, det er altsaa kun Afrika man kan opleve saadan noget i.