Foerst af alt er biler et stort privilegium at have, saa ikke mange privatpersoner her i landet ejer en bil, og de der saa goer har som regel flere af slagsen. Andre der ejer en bil er taxachauffoerene og dem er der mange af her. De ejer (saavidt vi har fundet ud af) selv deres biler, og koerer ikke for noget firma, derfor er det ogsaa til deres eget ansvar at passe og pleje deres koeretoejer, og en taxa i Ghana behoever ikke noedvendigvis at vaere ny, nej de fleste er af aeldre, meget aeldre dato,dvs. gamle og udtjente biler fra resten af verden kan nemt ende her og leve et par aar eller ti mere. Man skal ikke goere meget for at faa fat i en taxa, ikke noget med ventetid, man stiller sig blot op til vejen og laver et lille haandtegn. Tema hvor vi bor er delt ind i communities og 1 til 5 er de mest anvendte, saa det er fingrene 1 til 5 man viser, alt efter hvilken community man skal til. Ellers laver man bare et eller andet. Der findes baade "shared" eller "drop-in" shared er fast pris og fast rute og drop-in kan koere dig hvorhen det skulle vaere, og er en shared tom naar du stopper den, kan den nemt skifte til en drop-in, bare du betaler for det. Naar de saa selv ejer og koerer deres taxaer betyder det ogsaa at de selv kan bastemme arbejdstider og arbejdstilstand. Saa da vi skulle ned fra et bjerg en dag, koerte vi med en chauffoer, lidt sloeret, men er alle ikke det her i landet, men da vi pludselig saa vores liv pasere paa ganske faa sekunder og derefter hoerer et bump og man sidder halvt under et autovaern er det ikke laengere sjovt, slet ikke naar der 20 meter foer og efter netop ikke var autovaern. Vi var vildt chokerede, chauffoeren bakkede dog ud og koerte igen, men da bilen pludselig begyndte at ryge var det paa tide at komme ud, vi naegtede da at betale ham, saa den nye taxachauffoer vi fik maatte dele sin loen med ham med en smadret bil, som han sagde den nye chaffoer, det var jo ikke hans skyld, vi skulle tilgive ham og taenkte paa Gud, NEJ om der var noget vi ikke skulle.
En anden form for transport er med en trotro, en slags minibus, eller det vil sige en Toyota Hiace hvor der er stoppet op til 12 saeder ind bagi. Her gaelder det om at komme som en at de foerste saa man ikke faar et af de elendige klapsaeder, men masske en vinduesplads hvor vinduet ovenikoebet ogsaa kan aabnes. Selvom der ikke er meget plads tilovers naar der bliver stoppet 12 mennesker (nogle ghanesiske damer fylder ogsaa godt til) og saa en "made" (pengeopkraever), paa skoedet af sidst ankomne, saa kan der stadig vaere en masse bagage ogsaa, der er ikke noget der hedder bagagerum saa det er noget med at det skal vaere under saederne eller paa skoedet. Vi har oplevet at skulle koere godt 2 timer i en trotro og ikke nok med vi havde, 4 piger, vores store rygsaekke, saa have vi ogsaa fem 20 liters dunke, en kurv med noget fiskelugtende (hoejst sansyndlig doede fisk) en anden tom kurv, nogle andre beholdere og saa da ogsaa lige en levende ged, alt kan transporteres med trotro, isaar i et land hvor dyrevelfaerd ikke er et kendt ord. Disse trotroer koerer fra bestemte trotro-stationer og de koerer ikke fra stationen foer de er fyldte, saa der er ikke noget der hedder afgangstidspunkt, det er naar sidste mand har sat sig. Det betyder ogsaa man kan komme til at vente, vi har dog vaeret heldige kun at vente mellem 2-30 min., men en enkelt gang blev det over godt en times venten.
Bus er ogsaa en mulighed, her gaelder det samme, bestemte stationer og afgang naar bussen er fyldt, og det kan altsaa betyde meget fyldt, ikke kun med mennesker, men med alt hvad hjertet begaerer. Efter at bussen var blevet fyldt med mennesker kom ogsaa lige 15 kaempe saekke med loeg, et koeleskab, 3 blaesere (dog stadig i kasser) en kurv tomater, en frygtelig masse plantains (kogebananer) og ja, alverdens ugenkendelige ting, det blev ellers sjovt at skulle ud i tissepausen her, det blev en balancegang paa de mange saekke og en forhindringsbane op og ned mellem saederne. Og ikke nok med at vi var meget forsigtige med ikke at oedelaegge noget sad der ellers noget af en matrone paa 3 saeder og skulle bestemme og holde oeje med alle de ting, saa hvergang vi gjorde den mindste bevaegelse, kiggede hun med oejne, der naesten kunne draebe, paa os og saa vidste man godt man godt bare kunne blive siddende.
Der findes ogsaa "luksus"-busser, ja her er det luksus, i Danmark er det en almindelig standard bus. Men her er der altsaa benplads, og for lidt ekstra kan man betale sig fra at ens taske kommer i bagagerummet og ligge, og er man heldig er der blaeserer og maaske aircondition, men er den taendt skal man huske en ekstra troejen. Prisen paa disse busser er dog en noget anden. Ca. 10 gange saa meget som de andre.
Naar man saa har fundet det koeretoej man vil med er der ikke noget der hedder seler, fartbegraensning, overhaling forbudt i sving og paa bakker, holde for roedtlys, nej der er stort ingen regler, og kan man ikke komme hurtig nok frem bliver ogsaa dythornet gevaldigt brugt. Airbags er der squ nok heller ikke, saa det er bare BAD LUCK !!
Men vi overlever, filosofien hernede er at Gud og Jesus er med dig. Det kan man se paa de mange klistermaerker de tilklistrer deres biler med, der staar de maerkeligste ting om Gud og Jesus og det vaerste af det hele, de tror paa det hernede..
Savner nu min egen lille bil og de danske veje hvor der da i det mindste er nogle regler man kan forstaa.
Vejene i Ghana, som de ser ud for det meste, eller ogsaa hullede asfaltveje
En Trotro fra bagerste raekke, og denne er ikke engang helt stoppet
Ud af vinduet, alt kan koebes gennem vinduet paa en ventende trotro, det er vildt, man behoever ikke gaa paa markedet for at handle, det kan goers her.
Denne her, som skulle forestille at vaere en trotro, kunne vi saa vaere 22 voksne og 5 boern i, paa vej hjem fra en meget lille landsby, men endnu en oplevelse der er vaerd at huske, det er altsaa kun Afrika man kan opleve saadan noget i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar