Efter nu at have været i Ghana i 9 uger har jeg haft god tid til at finde ud af familieforholdene. Lige da vi ankom var det meget indviklet, alle jævnaldrene var søstre eller brødre, folk der var ældre var grandma, grandpa (bedsteforældre), børn var, ja, børn og hvis man selv hører til den lidt ældre generation er små børn børnebørn. Derfor kunne vi ikke finde ud af hvordan det hang sammen i vores familie, for med alle de titler vi havde hørt bare den første uge, fandt vi ud af det ville være en kæmpe familie hvis det passede. Derfor fandt vi ud af det var bare noget man kalder venner man er nære til. Familieforholdene er nemlig slet ikke så tæt knyttet som man går og tror, det er hvert fald ikke lige som i Danmark. Der er ikke det samme kærlighedsforhold mellem forældre og børn, og respekt er ikke gensidig, børnene skal have respekt for deres forældre, men forældre har ikke (nogle tilfælde slet ikke) gensidig respekt. Man lytter heller ikke til hinanden, på samme måde som, hvert fald jeg er vant til. Børn er forældrenes vej til overlevelse, og allerede fra start er børnene deres forældres forlængede arm, gør det, hjælp mig med det, do that, do this, den hører vi tit. Når det kommer til familien længere ude er det ikke nogen man ser ofte, dog bliver hele den pukkelryggede inviteret med, når der skal være stor fest som bryllupper eller begravelse, men mere ses man heller ikke, og ofte bliver der kun sendt en repræsentant fra familien, f.eks. da der var bryllup ved mor-Kates fætter var det kun hende der tog af sted, og nu er der begravelse i far-Freds familie og så er det kun ham der er af sted, det kan selvfølgelig være svært, hvis det er længere afstanden, men det er mest normalt at gøre det sådan. Også bare den nærmeste familie ser man heller ikke ofte, nu bor vi dog lige op og ned af grandma (Kates mor) men har hun familie gæster på besøg kommer man ikke lige og hilser. Eller da far Fred havde fødselsdag var kun 2 ud af 5 børn hjemme, det kan da glippe at man skal noget andet, men de to piger der bor i henholdsvis Cape Coast og Kumasi kom ikke hjem, og det var oveni købet en søndag. Men man fejrer heller ikke familien på samme måde. Det er lidt svært for mig at forholde mig til, for elsker min familie og ville ønske jeg kunne se dem noget mere end jeg gør. Og den gensidig respekt har jeg altid været vant til, dog er der lidt mere den ene vej end den anden, men det er jo bare sådan det altid har været så at komme herned hvor der intet er den anden vej er svært for mig at forholde mig til.
Dette er baseret på hvordan jeg har set familieforholdene især i vores familie, men også ved at have iagttaget andre familier og efter hvad jeg har hørt.
Og alligevel elsker jeg min ghanesiske familie, ville ikke vaere foruden den oplevelse :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar