Gaveregn ”the ghanian style” ..

Man er meget speciel som hvid mand en sort verden. Man bliver lagt mærke til, får de mærkeligste tilbud og bliver overdynget med gaver. Det oplevede vi allerede en af de første dage i Tema, Lotte og jeg var ude for at se Børnehjemmet, Save Them Young, her kom hende der ejer børnehjemmet, eller hun kom ikke selv med det, men det gjorde en af personalet, med en pakke nudler til os og sagde det var en gave og en stor ære at have os der. Vi blev helt paf, vi havde lige set hende køre ind i en kæmpe firehjulstrækker, ved godt det er et fattigt sted og sådan og ikke fordi en pakke nudler gør mig noget, men så ville jeg hellere bare være foruden.

Den første lørdag vi var markedet stod vi og kigge på et kæmpe løg, det var fint nok at betragte på afstand, men pludselig kom hende der solgte dem og gav mig det i hånden, jeg stod lidt, ja det er meget stort og tungt, tror jeg, jeg fik sagt, og da jeg ville lægge det ned i stakken igen sagde hun, nej, nej, det er en gave til dig. Kunne ikke sige andet end tak og det røg ned i mor-Kates kurv, så tror det var i min aftensmad en af de efterfølgende dage.

Den anden dag på arbejde havde jeg godt bemærket at en af forældrene var kommet med to kæmpe træ røre pinde/skeer, nogle der passer udmærket til ghanesisk madlavning og troede da også det var til skolen. Men dagen efter kom Headmister og spurgte hvorfor jeg ikke havde taget min gave med hjem dagen før, jeg stod meget undrende? Ja der var kommet en far til et af børnene med en gave til mig, sagde at det havde jeg hverken set eller hørt noget om, og hun gik da ind og hentede de to træpinde. Det var en gave til mig det var for at når jeg kom tilbage til Danmark, så ville jeg altid kunne mindes Ghana når jeg står og laver mad. Kunne nu ikke forklare dem det, men tror ikke en halvmeter lang træpind vil passe særlig godt ind under en emhætte i et dansk køkken.

Dansk hjemmebag med udfordringer…

Så kom dagen hvor vi skulle prøve at kreere noget dansk mad for vores ghanesiske familie og vores egen skyld. Vi havde besluttet at ville starte med at bage en kage (før et helt måltid), det skulle selvfølgelig være noget så dansk som en drømmekage. Vi havde sådan prøvet at kigge lidt i supermarkedet om de havde kokosmel, men synes ikke rigtig vi kunne finde det. Så vi spurgte familien eller Ella (søsteren) herhjemme om det var noget de havde hernede, og om de evt. vidste om vi kunne købe det på markedet. I starten forstod de ikke rigtig hvad vi mente, vi prøvede os frem, på vores nu så fremragende engelsk, med tørret, ristet, revet, hakket ja kokos i en anden form end frisk, men det forstod de stadig ikke. Til sidst tror jeg Ella forstod det, men det er ikke noget de har hernede, så hun begyndte med at så kunne vi gå på markedet og købe de kokosnødder vi nu skulle bruge, og så ville hun gerne hjælpe os med at tørre og rive dem, det takkede vi nu nej tak til og måtte i stedet drømme om noget andet end drømmekage.

Måtte da søge andre opskrifter på nettet på noget dansk kage. Fandt en opskrift på kanelsnegle og et alternativ i form af pandekager, hvis alt andet skulle gå galt. Og det var netop hvad det næsten gjorde. Havde taget en taxa til community 1, for nu skulle der handles ind (den største, med marked og supermarkeder) Det første supermarked førte ikke madvarer kun konserves, så tænkte at her måtte jeg da, kunne finde krydderier, kanel i denne sammenhæng men nej, de havde ikke noget der lignede en ingrediens til hverken pandekager eller kanelsnegle. Gik da videre til næste supermarked, de havde ikke hvedemel, det fører de ikke fik jeg af vide, men kunne købe noget banku- eller fufumel med forskellige smag i stedet. De havde heller ikke kanel, sukker, smør (kun margarine), så er det altså ikke nemt når den står på pandekager og kanelsnegle. Fandt da noget pandekagemel hvor der kun skal blandes æg og vand i, og blev enig om at det så måtte være sidste løsning, overhovedet ikke noget med dansk at gøre. Købte varme (solvarmede) æg uden for supermarkedet og gik mod en taxa, for at tage hjem. Men gik da lige ind forbi det allermindste og mest snuskede supermarked, det kunne jo være de havde noget spændende om ikke andet, så en kold cola light til turen hjem. Men, men, men, tro det eller ej, det var her jeg skulle finde det meste til en gang kanelsnegle. Her havde de både hvedemel, tørgær (500g), smør og mælk (arabisk sur soyamælk). Yes, nu manglede jeg bare det vigtigste, kanel, hvilket var ”finished” (ved ikke om det var udsolgt eller det bare ikke var noget de havde, hvilket det oftest er når de siger sådan). Men tænkte jeg lige kunne gå gennem markedet, der måtte være en lille bod hvor jeg kunne købe en hjemmelavet pose kanel. Men forhørte mig alle steder, og til sidst fandt jeg da også en der kunne sælge mig et helt glas. Så var alt købt ind til lækre lune kanelsnegle.

Søndag havde vi fundet på den geniale undskyldning at vi ville bage kanelsnegle til far-Freds fødselsdag, så vi måtte ”desværre” springe fra 3 timers kirkegang. Det betød ikke vi kunne sove længe, stod op kl. 7.30 og jeg der havde været så smart at tænke at jeg da lige kunne låne den dl sukker der nu skulle bruges fra vores strødåse fra morgenmaden, måtte tro om, de havde låst den inde på deres værelse. Så mig ud i et menneskeforladt kirkegængene land for at finde sukker, fandt da også til sidst et sted. Tilbage og i gang med tilberedning. Først skulle køkkenet lige gøres rent, men uden karklud, rendende vand og sæbe er det ikke nemt. Så vi besluttede og lave det på vores bakker, som vi i det mindste vidste hvad, havde været brugt til sidst. Men i et land uden deciliter mål, kagerulle, jævnt bord, bagepapir, vægt eller ovn med grader, må man improvisere. Vi tog det lidt på øjemål, godt mor lige havde målt af, at en spiseske (11g) tørgær svarer til 50g almindelig gær, så rækker 500g tørgær altså også utroligt langt. Dejen blev okay, nu kom vi bare til udrulningen, her fandt vi en tom flaske, så bare man ikke tiltede den helt så de sidste dråber røg ud, gik det egentlig meget fint. Det til indeni blev også godt. Så til lyden af Nik og Jay fra Lottes computer blev de lækreste kanelsnegle til. Vi skulle dog lige have ovnen til at fungere, en gasovn har jeg aldrig prøvet at tænde før, men det kan jeg nu.

Fødselsdagsflag havde vi heller ikke, så der måtte vi lige hive frem i farveblyanterne og tegne nogle danske og ghanesiske flag. Men sidst og ikke mindst så blev det rigtig godt, ved ikke hvad familien synes om det, vi fik ikke rigtig noget respons derfra. Men fra pigerne (de tre andre var også inviteret til fødselsdag) og os selv, så var det helt fantastisk, at få noget der bare kunne få os til at tænke en lille smule tilbage til Danmark..

 

Men alt kan lade sig gøre i Ghana, også selvom tingene ikke er som i Danmark, der er altid en løsning. Men er glad for vi ikke gav os i kast med en drømmekage, i en ovn uden gradetal. Bliver en endnu større udfordring at skulle tilberede et aftensmadsmåltid i et ghanesisk køkken, men den tager vi også.

Billeder fra vores weekend i Cape Coast

 Krokodiller lige under hvor vi spiste

 Ikke meget plads paa bagsaedet, med 4 mennesker og alt bagagen

Cape Coast Castle

 Ingen udvej

 Paa stranden, naar man ikke orker bare ligge og sole sig, rigtig matrone med Ecco-sandalerne i orden. Lotte skulle ogsaa lige proeve om jeg kunne maerke hun stod paa min mave..

 En lille hyggelig grisefamilie, kun 100 meter fra hvor vi laa paa stranden, men det er meget normalt de gaar rundt og finder godter i det skrald folk efterlader sig.

 Canopy walk i 35 meters hoejde over regnskoven. Og lian svingning i regnskoven

Vi kom overlevende igennem..

En forlænget weekend i Cape Coast !!

 Fredag morgen var jeg hurtig på skolen inden vi alle 5 mødtes på kontoret kl. 9. herfra tog vi en taxa til community 1 og herfra videre i en trotro mod Accra. Da vi kom til Accra skulle vi finde en anden station hvor vi kunne tage en anden trotro videre, det blev noget af en klemt tur, 4 på bagsædet med vores store tasker, de er ikke så behjælpelige med at åbne bagagerummet. Men det var ikke det værste, der var masser af trafik gennem byen, og trafik betyder også politi, vi kunne godt mærke chaufføren blev noget nervøs, han begyndte at sidde og bide negle da politiet dukkede op. Han fik da en trotro til at køre mellem politimanden og vores taxa og på den måde dække for os. Da vi efter et par timer i en lidt større trotro kom til Cape Coast, stod vi foran Cape Coast Castle. Her mødte vi Simone og Michael (to vi var på platform med i Kenya), vi tjekkede da ind på Oasis Beachresort i deres dorm (sovesal). Derefter tog vi ud og se hvor Simone og Michael bor og så deres danseundervisning. Om aftenen tog vi ud og spise og hyggede på hotellet og tog derefter i byen, eller fest i gaden.

Lørdag stod vi op og tog ud og fik rigtig god morgenmad. Vi fem fra Tema tog på Cape Coast Castle på en guidet tur rundt, det var meget spændende og interessant og høre om alt den slavehandel der er foregået her i landet, og som Danmark også har været en stor del af. Om eftermiddagen var vi på stranden, badede i kæmpe bølger, virkelig sjovt, men der er så meget salt i vandet at det ikke er til at være i for lang tid af gangen. Lotte begravede mig i sandet, hvilket vækkede stor opsigt blandt de lokale, vi prøvede at forklare at sådan gjorde man altså bare i Danmark.

Søndag stod vi sent op, så morgenmaden blev til middagsmad i stedet. Da vi havde spist tog vi på markedet, der var vildt mange mennesker, og kunne man overskue det, kunne man sikkert også finde en masse gode og billige fund, men det var et stort virvar og biler der kørte midt i det hele også, så vi tog en kigger og det var det. Vi tog tilbage til alle souvenirs-butikkerne på Cape Coast Castle, for havde forelsket mig i en Afrikansk tromme, som jeg bare måtte eje. Om eftermiddagen da Mariann og jeg var ude for at hæve penge faldt vi også over alle boderne i vejkanten, og fik da også købt lidt andre souvenirs. Om aftenen spiste vi på resortet og gik forholdsvis tidlig i seng, da vi skulle tidlig op mandag.

Mandag stod vi op og var klar til afgang kl. 7.30. Vi gik ned og fandt en trotro som kunne køre os til Kakum Nationalpark, en regnskov. Her skulle vi på Canopy Walk, en hængebro eller 7 svævende 35 meter over jorden. Det var vildt fedt at opleve og se regnskoven under en, og se den vilde udsigt, vi så dog ingen vilde dyr, fordi vi var i det sikre område og alle turister derfor har skræmt dyrelivet væk. Da vi kørte tilbage mødte vi nogle englændere og nordmænd som skulle spise på Hans Cottage, vi vidste ikke helt hvad det var, men de sagde det var vildt fedt. Da vi kom derhen vidste det sig at være en krokodille park, så mens vi sad og spiste på en terrasse ud over vandet svømmede der krokodiller rundt under os, så det var virkelig vildt fedt. Derefter tog vi ud og hentede vores efterladte ting på Simones værelse og tog derefter hjem. Det var en længere tur, med masser af trafik gennem Accra, da jeg kom hjem ved 19-tiden var jeg vildt træt, men kunne godt fornemme jeg ikke ville få meget fred, Lotte var blevet en ekstra dag, så jeg havde lige familien selv og skulle fortælle om alt hvad vi havde lavet.

Men alt i alt en rigtig fed, hyggelig, turisted, dyr, vild weekend.

"Mindst holdbar til ..." er kun for sippede mennesker !!

Vi har hurtig erfaret at der ikke er noget der hedder "mindst holdbar til..." her i Afrika. Det staar godt nok paa de foedevarer man koeber, men det er ikke noget der overholdes, det er jo ogsaa kun mindst holdbar, saa ofte duer det ogsaa efter denne dato. Allerede den foerste morgen da vi sidder og aabner en helt ny smoer, ser jeg hurtig at sidste holdbar var to dage foer, men hvad goer det, naar smoer hernede er noget der ikke staar paa koel og mest af alt minder om meget bloed margarine? Det er sikkert fyldt med en masse tilsaetningsstoffer ogsaa. Selv i de "store" supermarkeder i hovedstaden Accra, kan man finde for gammel chokolade. Da vi var i Accra sidst og gik i et storcenter med aircondition, taenkte jeg at det var nu man skulle koebe noget chokolade hvis man skulla naa og spise det foer det smelter. Koebte da en velfortjent KitKat, som jeg virkelig havde glaedet mig til. Der var bare noget galt, den smagte ikke rigtig, og da jeg kiggede paa udloebsdatoen var den godt 2 mdr. for gammel.. Oev altsaa.. Vi har ogsaa forsoegt os med en pakke kiks, her opdagede vi det dog i butikken, men vi var ikke heldige at gaa derfra med to flasker vin, eller hvad det nu er man plejer at faa. vi konfronterede en af personalet, hun kiggede paa pakken og trak derefter bare paa skuldrene, vi kunne altsaa vaelge at tage den for gamle pakke kiks eller gaa uden. Det skal saa lige siges at kiks godt kan spises for gamle, de skal bare ikke tygges naer saa meget (hvilket resten her i Ghana heller ikke skal).Ogsaa sodavand kan nemt findes med overskreddet holdbarhedsdato, men hvad, der er jo nogen der skal koebe det, hvis ikke os, hvem saa.. :D Det er aabenbart kun i Danmark man er sippet med for gamle ting..

En dag her i Tema, Ghana

Det er dejligt endelig at have fået en hverdag igen, efter næsten en måned i Ghana er vi ved at være faldet rigtig godt til, og kommet ind i en daglig rytme/rutine.

Her vil jeg prøve at beskrive hvordan en ”normal” hverdag foregår i Tema, Ghana.

Emmanuella (Ella), vores 18-årige søster, står op omkring kl. 5.30, mens jeg stadig ligger og snuer. Jeg vågner omkring kl. 6.45 og kigger en gang på Lotte der stadig ligger og sover. Tager min bog frem og ligger og læser lidt. Kl. 7 er det tid til at gå i bad (lige en lille skyller), vi bader 2 gange om dagen, både morgen og aften, det er med at ramme det rigtige tidspunkt så der ikke er optaget, for med 7 mennesker der skal bade, bliver der hurtig kø. Fra badet når jeg lige at kigge i gryden på komfuret og får et lille hint om hvad morgenmaden byder på. Så er det lige med at beslutte sig for, hvad for noget tøj man skal have på, roder lidt i tøjbunken på gulvet, hvor alle vores ting ligger og flyder, vi har ikke rigtig nogen form for opbevaringsplads. Derefter er det tid til morgenmad, finder vores bakker og tallerkner frem, her er det med at være hurtig, så vi selv for lov at øse op, så vi selv kan bestemme portionsstørrelsen, hvis mor-Kate er først, får vi en mega portion. Morgenmaden er oftest en form for grød (ingefær-, havre-, ris-, majs- eller andet), nogen gange sker det at vi ”kun” får te og brød, hvilket også passer os fint. Så skal opvasken lige tages, hurtigt og nemt, når det kun er efter to mennesker. Efter morgenmaden kan Lotte og jeg lige nå at snakke dagens program igennem, hvornår vi har fri og om vi mødes på office efter arbejde eller hvordan. Mor-Kate kommer da og siger farvel, med knus og det sædvanlige grin, vi har endnu ikke fundet ud af hvad der er så sjovt ved denne afsked, som hun selv har startet.

Så går turen mod Good Shephard, skolen hvor jeg arbejder. Den lille gåtur på blot 200 meter, kan man nå at møde en del mennesker, som alle hilser pænt, og nogle vælger også at stoppe op og snakke med en, man kan høre børn rundt omkring råbe ”OBRONI” (hvid mand), efter én. Lige en tur forbi kontoret, for at indskrive mig, og sige godmorgen til Headmister, kl. er nu ca. 8. Går da indtil de små (mellem 13 mdr. og 5 år), som allerede er godt i gang med at lege, der kommer nogle børn over og man får lige et velkomst knus. Når børnene møder (på meget forskellige tidspunkter) tages deres skoleuniform af, og de render derefter rundt i blå shorts og en hvid top/undertrøje, det er for det ikke bliver så varmt for dem, og så bliver uniformen heller ikke så beskidt. Støjniveauet er højt, børnene råber og skriger, slåsser og slår på hinanden, og inden længe har den første været ovre og sladre om et af de andre børn (det gør de rigtig meget, det med at sladre om hinanden, i håb om at man så vil gå over og straffe barnet, men siger bare at det kan jeg ikke gøre noget ved, kan ikke se hvorfor jeg skulle straffe et andet barn, i det fleste tilfælde er det den ”forurettede” der slog først). Omkring kl. 9 er der fællessamling, alle de små børn står på rækker udenfor og beder Fadervor, så en sang, og tilbage i klassen. Så er der undervisning, det kan enten være at skulle lære alfabetet, skrive bogstaver, lære udtalelser, lyde eller tegne. Det kan også være sange og sanglege de skal lære. Kl. 10 er det snacktid, alle børnene bliver da proppet med diverse kiks, sodavand, saft og juice, andre nyder lige en ekstra omgang ris til morgenmad. Efter det, igen undervisning.

 Kl. 11.45 gøres der klar til frokost, jeg hjælper som regel med at fodre og holde styr på de helt mindste. Herefter er det restingtime (hviletid) der bliver lagt måtter ud på gulvet som børnene så ligger på. Her imens tages opvasken efter frokosten, og der tjekkes lektier i børnenes kladdehæfter, får snakket lidt med de andre voksne, spist min medbragte mad (fried-rice (ris i olie), kyllingelår, peppe (stærk chilisovs) og coleslaw) og kan ofte også lige nå et par sider i min bog. Kl. 14.15 begynder børnene at vågne, og vi begynder at få dem i deres skoleuniformer igen så de er klar til at gå hjem, de sidste børn vækkes og gøres klar. Kl. 15 slutter skoledagen og mange af børnenes ældre søskende, der også går på skolen, kommer for at tage dem med hjem, ellers bliver de hentet af forældrene. Jeg har også fri omkring kl. 15, hvor resten af personalet begynder på gulvvask og andet.

Når jeg har fri tager jeg oftest hen på ”Office” (den organisation vi arbejder under har et ”kontor”, eller lokale) her kan vi bruge internet gratis og ellers bare mødes med de andre over en is, sodavand eller frisk ananas. Nogle eftermiddage tager vi også en taxa til markedet eller har trommeundervisning. Når jeg så kommer hjem kan jeg lige nå at hvile en halvtimes tid, og så er Lotte som regel også kommet hjem. Så går vi ud og hjælper mor-Kate i køkkenet eller gården, med at forberede aftensmaden. Derefter er der serveret, Lotte, far-Fred og jeg sidder i stuen og spiser sammen, nogle gange spiser Ella også med, når vi er ved at være færdige kommer mor-Kate også og spiser. Vi har endnu ikke prøvet at spise sammen alle på en gang, drengene sidder (vidst nok) i gården og spiser, hvis de da er hjemme, nogle gange sker det også at Ella først er sent hjemme. Herefter en hurtig lille opvask af vores egen tallerken(er). Så er det tid til ”Familiehygge” i stuen, her sidder vi og snakker og får os et godt grin, fjernsynet kører i baggrunden, og ser man det er det også nemt at komme til at grine, deres ghanesiske film er så dårligt filmet at det er helt morsomt, og deres talentprogrammer er noget af det sjoveste, det er virkelig talentløse deltagere. Herefter tid til dagens andet bad inden man rammer sengen, vi når lige at snakke lidt eller læse lidt inden vi falder i søvn, det kan ofte gå meget, meget hurtigt, også før man når at få slukket pandelygten.

Det var en ”normal” hverdag her i det ghanesiske..